Carl Froch vil have Kessler og intet andet
Nederlaget for to år siden til danske Mikkel Kessler hjemsøger åbenlyst stadig Carl Froch. En revanche er britens altoverskyggende mål i karrieren.
- Omkampen med Kessler er den kamp, jeg virkelig vil have, fordi han har sejren over mig på sin egen rekordliste og på min rekordliste, siger Carl Froch til Sky Sports.
- Det er den kamp, jeg vil have mere end noget andet, det er det virkelig, siger Froch.
Den nu 35-årige brite tabte for to år siden til Mikkel Kessler i Super Six-turneringen, og siden da har revanchen været hans motivation for at blive ved med at bokse. Froch-lejren håber på, at kampen kommer i efteråret, men det er mindre væsentligt.
Bare den kommer, som hans promotor Eddie Hearn siger.
- Kessler-kampen kommer til at ske, 100 procent. Om det så er i oktober eller i foråret eller til sommer. Kampen kommer til at ske. Det er for god en kamp til ikke at blive bokset, siger Hearn.
- Det er en kæmpe kamp, som vi ved, kan sælge alle billetter på ethvert stadion i landet (England), siger Hearn.
- Den vil formentlig kunne sælge alle billetter på ethvert fodboldstadion i landet. Når du har den slags interesse og den slags penge involveret, så er det en kamp, som er nødt til at ske, siger Hearn.
Froch blev i maj IBF-verdensmester, da han slog Lucian Bute i femte omgang. Få dage før slog Kessler amerikaneren Allan Green.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned