Carlo Ancelotti kan efter mere end et halvt år som arbejdsløs være tæt på et nyt job i franske Paris Saint-Germain.
Den italienske træner, der blev fyret i engelske Chelsea i maj, var onsdag på besøg i nyrige PSG, og ifølge franske og italienske medier vil Ancelotti blive præsenteret som træner senere på ugen.
L'Equipe mener at vide, at 52-årige Ancelotti vil blive tilbudt en aftale af to og et halvt års varighed.
Trænerbænken i PSG er dog fortsat besat af Antoine Kombouare, så vejen er endnu ikke helt banet for italieneren. Umiddelbart har Kombouare gjort et glimrende job, da PSG overvintrer på førstepladsen i Frankrig.
Carlo Ancelotti har tidligere selv taget afstand for vedvarende rygter, der har sendt ham i retning af den franske topklub.
PSG er ejet af Qatar Sports Investments, og det nye ejerskab har ført til massive investeringer i nye spillere. Senest er David Beckham og Carlos Tévez blevet sat i forbindelse med den franske topklub.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker