Carlos Alcaraz tager sit andet Indian Wells-mesterskab i træk
Carlos Alcaraz sender en serv afsted mod russiske Daniil Medvedev i finalen af Indian Wells 2024. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Carlos Alcaraz bliver den første herrespiller siden Novak Djokovic til at forsvare sin titel ved Indian Wells.
Den spanske tenniskomet Carlos Alcaraz holder fast i mesterskabet ved ATP Masters 1000-turneringen Indian Wells i den californiske ørken i USA.
Kort efter midnat natten til mandag gjorde den 20-årige spanier det atter af med Daniil Medvedev, som for andet år i træk trak det korte strå i finalen af den prestigefyldte turnering.
Carlos Alcaraz satte russeren til vægs med cifrene 7-6, 6-1.
- Jeg nyder at spille sådan nogle kampe med dig, sagde Alcaraz, da trofæet skulle overrækkes.
- Forhåbentlig er der flere finaler at se frem til.
Spanieren startede sløset ud med uprovokerede fejl, og det lignede ren rutine, da Medvedev gjorde det til 3-0 i første sæt.
Den forsvarende mester fandt dog formen, formåede at bryde tilbage og trak det 1 time og 11 minutter lange sæt ud i en tiebreak, som han vandt.
I andet sæt formåede russeren kun at holde serv en enkelt gang, og Carlos Alcaraz kunne ubesværet lukke sættet til 6-1 og dermed kampen.
Indian Wells er en af de største turneringer i den årlige tenniskalender og rangerer lige under de fire grand slam-turneringer i prestige.
Både på kvindesiden og herresiden er der i alt ni millioner dollar på spil i præmiepenge. Det svarer til 61,6 millioner danske kroner, hvoraf cirka 7,53 millioner kroner går til turneringens vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned