Carlos Tévez kan have spillet sin sidste kamp for Manchester City.
Den sætning er givetvis skrevet tidligere, men efter tirsdagens 0-2-nederlag til Bayern München i Champions League siger Manchester Citys manager, Roberto Mancini, at han ikke ser en fremtid for Tévez i klubben.
Argentineren nægtede ifølge Mancini at lade sig indskifte i kampen mod Bayern München, og det får konsekvenser.
- Jeg er virkelig skuffet. Den slags må ikke ske i en topklub, at man nægter at komme ind og hjælpe sine holdkammerater.
- Hvad jeg har sagt til Carlos bliver mellem mig, ham og holdet. Men hvis vi vil forbedre os som et hold, så kan Carlos ikke spille for os. For mig er han færdig, siger Roberto Mancini.
City-manageren forklarer, at han bad Tevez om at komme på banen efter 55 minutter. På det tidspunkt var Manchester City allerede bagud 0-2.
- Han nægtede at varme op, og han nægtede også at komme på banen, siger Roberto Mancini.
Carlos Tévez har tidligere i denne sæson skabt furore i Manchester City, da han insisterede på at komme væk fra klubben, fordi han savnede sin familie.
En aftale med den brasilianske klub Corinthians kom også på plads, men de nødvendige papirer nåede ikke at blive skrevet under, før det brasilianske transfervindue smækkede i.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde