Carlos Tévez stopper i Boca: Jeg har ikke mere at give af
37-årige Carlos Tévez går under navnet "El Apache" og har idolstatus blandt fans af Boca Juniors. (Arkivfoto.) Foto: Guilherme Dionizio/Reuters
Guilherme Dionizio/Reuters
Tévez mistede for nylig sin far og vil bruge mere tid med familien. Han er åben for et skifte til udlandet.
Den argentinske fodboldstjerne Carlos Tévez stopper i fodboldklubben Boca Juniors. Det fortæller han fredag.
37-årige Tévez giver samtidig udtryk for, at han er udbrændt, men siger dog ikke, at hans professionelle karriere er ovre.
- Dette er en af de mest triste dage i mit liv. Men denne beslutning er for det bedste, for jeg har ikke mere at give af, siger han.
- I Boca skal man mentalt være der 120 procent, og det er jeg ikke, og det kommer jeg ikke til at være.
Tévez, som mistede sin far for tre måneder siden, vil gerne bruge mere tid med sin familie.
Argentineren, som går under navnet "El Apache", har haft en lang karriere med titler for blandt andet brasilianske Corinthians, Manchester United, Manchester City og Juventus.
Kaldenavnet har han fået efter det område i Buenos Aires, hvor han er opvokset - Fuerte Apache.
Han begyndte sin karriere i Boca og vendte i 2018 tilbage til klubben, hvor han fik sit gennembrud og har idolstatus, efter et ophold i Kina.
Tévez siger, at han ikke vil spille for en anden argentinsk klub, men er åben for et skifte til udlandet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned