Hovedsponsor i FC København, bryggerigiganten Carlsberg, følger den øjeblikke uro i Parkens bestyrelses tæt og forventer, at fodboldklubben i fremtiden vil have store ambitioner.
Det fastslår Carlsberg internationale sponsorchef, Keld Strudahl, over for Jyllands-Posten.
- Sponsoratet af FCK er vigtigt for os. Det er Danmarks fodboldflagskib, og Parken er Danmarks nationalstadion.
- Der skrives lige nu en del om uro omkring selve fodboldforretningen, men jeg håber, at det ikke bliver noget langsigtet, siger Strudahl til avisen.
Han fortæller, at Carlsberg har store forventninger til kvaliteten på FCK's hold.
- Vi forventer, at FCK er blandt de bedste i Danmark, og at de også fortsat vil kunne skrive kontrakt med spillere, der sikrer en international profil.
- Hvis der i fremtiden kun bliver tale om et middelmådigt hold, passer vores ambitioner i forhold til sponsoratet ikke, siger Keld Strudahl.
Uroen omkring fremtiden for FCK's fodboldhold er skabt, efter at Jørgen Lindegaard i mandags blev stemt ud af Parkens bestyrelse.
Bagefter forklarede Lindegaard, at flere af de øvrige bestyrelsesmedlemmer var ligeglade med fodbolden, men kun var interesseret i at tjene penge.
Carlsbergs nuværende sponsoraftale løber til og med 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned