Carlsen og Niemann bilægger skakstrid og kan mødes igen
Magnus Carlsen (tv.) har siden Sinquefield Cup sidste år nægtet at spille mod amerikaneren Hans Niemann, som nordmanden anklagede for at snyde. Nu har de to spillere begravet stridsøksen. Foto: Tofik Babayev/Ritzau Scanpix
Skakgeniet Magnus Carlsen og amerikaneren Hans Niemann har droppet alle anklager og sager mod hinanden.
Det trak store overskrifter i skakverdenen sidste år, da den flerdobbelte norske verdensmester Magnus Carlsen anklagede amerikaneren Hans Niemann for at snyde i en kamp mellem de to.
Men nu er striden fra begge lejre bilagt, oplyser de i en fælles udtalelse på onlineskakplatformen chess.com.
Carlsen nægtede efter anklagen at spille mod Niemann, der som modsvar lagde sag an mod nordmanden og chess.com på grund af anklagerne.
De to skakspillere er nu blevet enige om at begrave stridsøksen.
- Vi er glade for at kunne oplyse, at alle parter er kommet overens, lyder det i meddelelsen fra chess.com.
Carlsen må i samme forbindelse frikende sin rival for anklagerne om snyd.
- Jeg anerkender og forstår chess.coms rapport, inklusive udtalelsen om at der ikke er fundet afgørende bevis for, at Niemann snød i kampen mod mig i Sinquefield Cup, lyder det fra nordmanden.
Det er også en lettet Hans Niemann, som atter kan fortsætte karrieren - også på chess.com.
- Jeg er glad for, at mit søgsmål mod Magnus Carlsen og chess.com er blevet løst på en gensidig acceptabel måde, og at jeg kan komme tilbage på chess.com.
- Jeg ser frem til at dyste mod Magnus i skak i stedet for i retten, siger Niemann i den fælles udtalelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned