Natten til tirsdag dansk tid spiller Caroline Wozniacki sin første kamp ved Australian Open mod sin næsten-navnesøster, verdensranglistens nummer 34, canadiske Aleksandra Wozniak, der ligesom Wozniacki har polske rødder.
Der holder lighederne så også op, for mens Wozniacki er kendt for sit solide og slidsomme defensive spil, er Wozniak en rigtig hardhitter.
- Det er en svær modstander. Hun spiller aggressivt og slår tungt på boldene, siger danskeren, der kun har tabt et enkelt ud af seks møder med canadieren.
Det var en kamp, som danskeren måtte opgive at gennemføre på grund af sygdom, men de seneste tre opgør har været tætte tresætskampe.
- Hun har ramt bolden godt og fået mig presset, fortæller Wozniacki, der godt ved, hvad der skal til for at sikre sig en plads i anden runde:
- Det handler om at få hende ud og røre sig, men det bliver ikke nemt. Hun er en god spiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde