Tredje runde blev overraskende endestationen for Caroline Wozniacki i Dubai Open.
Danskeren tabte til israelske Shahar Peer i to sæt med cifrene 2-6, 5-7.
Wozniacki var ellers spået store chancer i turneringen, hvor hun på grund af afbud var den højst seedede spiller.
Men israelske Shahar Peer fik i fin stil ram på sin tidligere doublemakker, og Peer dominerede især i første sæt.
I andet sæt kom den 19-årige dansker bedre med, men måtte alligevel se sig slået 5-7.
Caroline Wozniacki har eller haft gode erfaringer med israeleren på det seneste. De to mødtes tidligere på året i Australian Open, hvor Caroline Wozniacki kunne trække sig ud af duellen som vinder.
Med nederlaget må Caroline Wozniacki - ud over de to millioner dollar i præmiepenge - vinke farvel til muligheden for at rykke yderligere frem på kvindernes verdensrangliste.
Her rangerer Caroline Wozniacki i øjeblikket som verdens tredjebedste kvindelige tennisspiller.
En sejr i Dubai kunne have bragt danskeren op som nummer to på verdensranglisten efter Serena Williams.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde