Caroline Wozniacki indgår aftale om egen kryptovaluta
Den danske tennisstjerne har lavet en aftale med et selskab fra Singapore om at få sin egen kryptovaluta.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki har torsdag underskrevet en aftale, som betyder, at hun inden længe kan få lanceret sin egen kryptovaluta.
Det skriver Ritzau Finans.
Aftalen er indgået med det singaporeanske selskab Global Crypto Offering Exchange (GCOX) ifølge Reuters.
Selskabet har i sin ejerkreds blandt andet den tidligere fodboldspiller Michael Owen, bokseren Manny Pacquiao og Sheikh Khaled bin Zayed al-Nahyan, der er medlem af en af Abu Dhabis mest magtfulde familier.
- At være den første kvindelige atlet til at have sin egen valuta er rigtig sejt. Jeg ser frem til at udvikle det, før andre begynder at gøre det samme, siger Caroline Wozniacki til Reuters.
Tidligere i år har også den amerikanske popsanger Jason Derulo underskrevet en aftale omkring en lancering af sin egen valuta.
Bevæggrunden for at købe valutaerne er ifølge GCOX, at køberne får eksklusivt merchandise og interaktioner med deres yndlingsstjerner, samtidig med at stjernerne får et udbytte fra valutasalget.
Jeffrey Lin, som er administrerende direktør i GCOX, fortæller Reuters, at den første valuta baseret på en kendt person ventes at blive lanceret til næste år.
For at kunne købe de kendtes valutaer er der imidlertid først behov for også at købe andele i GCOX's egen valuta, der går under navnet ACM. Salget af disse er først lige startet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde