Tennisspilleren Caroline Wozniacki er klar til fjerne runde af grand-slamturneringen US Open i New York. Den danske tennisspiller var i tredje runde oppe mod Sorana Cirstea fra Rumænien, og det er en spiller som Wozniacki kender alt til. Hun er normalt doublemakker med Wozniacki, og de to spillere danner også par ved US Open, hvor de stadig er med i damedouble.
Cirstea ligger som nummer 26 på verdensranglisten 18 pladser bag Caroline Wozniacki, men rumæneren har tidligere haft godt styr på danskeren, og hun havde vundet to ud af de tre foregående opgør mellem de to spillere. Denne gang var Wozniacki dog stærkest og vandt med cifrene 6-3, 6 -2.
I fjerde runde skal Caroline Wozniacki møde syvendeseedede Svetlana Kuznetsova fra Rusland, der besejrede israeleren Shahar Peer.
Caroline Wozniacki har aldrig formået at komme videre fra fjerde runde af en grand slam-turnering i sin karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker