Selv er Caroline Wozniacki tilsyneladende meget indstillet på at skulle spille, når hun i aften efter planen træder ind i WTA-turneringen i Doha.
Ganske vist døjer den danske verdensetter med influenzalignende symptomer, men følgende twitter-besked tyder i hvert fald ikke på, at hun har tænkt sig at melde fra på grund af sygdom.
- Spiller i aften her i Doha mod Petrova. Er sat til at spille den anden kamp efter klokken 17.30, så det bliver nok omkring klokken 19, skriver hun på sin Twitter-profil.
Far Piotr er derimod knap så skudsikker på, at datteren bliver spilleklar. Han vil i hvert fald gerne se tingene an, før han giver den endelige klarmelding.
- Vi tager beslutningen i samråd med turneringens læge efter hendes opvarmning tre timer før kampen, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet.
Kampen er som nævnt sat til at begynde omkring klokken 19 lokal tid, hvilket svarer til klokken 17 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker