Carsten Mogensen træner igen efter hjerneoperation
Badmintonspilleren Carsten Mogensen er tilbage på træningsbanen. Det viser video på Facebook.
Den hjerneopererede badmintonspiller Carsten Mogensen er kommet sig så meget, at han nu er tilbage på træningsbanen.
På Facebook-profilen "Mathias Boe and Carsten Mogensen", som de to spillere har sammen, er der blevet lagt en video op, som viser Mogensen i aktion på træningsbanen.
- Tilbage på banen, rolig men langsom, står der på opslaget med videoen.
I det korte videoklip ser man Carsten Mogensen slå nogle få korte bolde tilbage.
18. februar i forbindelse med EM for hold blev Carsten Mogensen ramt af en bristet aneurisme i hjernen. Han blev opereret og var efterfølgende indlagt på et hospital i Kazan.
Det er stadig uvist, om han bliver i stand til at genoptage karrieren og når at blive klar til sommerens OL, men videoen er i hvert fald et godt tegn i forhold til Carsten Mogensens fysiske tilstand.
Sammen med doublemakker Mathias Boe har Carsten Mogensen blandt andet vundet sølv ved både VM og OL, og inden Mogensens operation var duoen regnet som et dansk medaljehåb ved OL i Rio.
Boe og Mogensen er forsvarende All England-mestre, men grundet sidstnævntes operation fik de ikke mulighed for at forsvare titlen i den igangværende turnering i Birmingham.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker