Carsten V. Jensen: Brøndby skal være skandinavisk magtfaktor
Fodbolddirektør i Brøndby Carsten V. Jensen ser store muligheder for Brøndby med ny investor. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Brøndbys fodbolddirektør mener, at klubben er klar til markant gearskift med amerikansk investor.
- Vi vil være en skandinavisk magtfaktor.
Sådan lyder det fra Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, efter at klubejer Jan Bech Andersen har afsluttet købstilbudsprocessen med Global Football Holdings, som dermed overtager aktiemajoriteten i klubben.
- Det er et markant gearskift, vi gør her i forhold til at kunne udvikle vores klub til næste niveau med et erklæret mål om at kunne række ud efter mesterskaber og europæiske gruppespil sæson efter sæson, siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Global Football Holdings vil sammen med Jan Bech Andersen tilføre klubben op til 30 millioner euro - svarende til 223 millioner kroner - i form af et konvertibelt lån, som skal godkendes ved en ekstraordinær generalforsamling i Brøndby IF, har Brøndby oplyst fredag,
Med de ressourcer, der bliver tilført i form af økonomi og knowhow, har Brøndby nu muligheden for at løfte det sportslige område til næste niveau, mener fodbolddirektøren.
- Vi skal naturligvis tage afsæt i det bestående, og det fundament der allerede er lagt igennem de seneste år. Det gælder faciliter, stab, trup og Masterclass, og vi vil således styrke, investere og søge udvikling i hele den sportslige sektor med sigte på at spille med om mesterskaber og række ud efter gruppespil hver sæson.
Brøndby blev senest mester i 2021, men har haft svært ved at følge op på det første mesterskab i 16 år.
I den aktuelle sæson ligger Brøndby blot nummer ti med 17 point for 14 kampe inden søndagens hjemmekamp mod AaB.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker