Den olympiske mester i svømning på 50-meter fri, César Cielo fra Brasilien, får lov til at deltage ved VM i Shanghai i denne måned, selvom han tidligere i år testede positiv for det vanddrivende præparat furosemid, som står på dopinglisten.
Det har den internationale sportsdomstol (CAS) afgjort.
César Cielo, som er forsvarende verdensmester på både 50- og 100-meter fri, testede i maj positiv for furosemid, der står på dopinglisten, fordi det kan bruges til at sløre for andre dopingpræparater under en dopingtest.
Brasilianeren blev i første omgang kun tildelt en advarsel af det brasilianske svømmeforbund, i øvrigt i lighed med tre andre brasilianske svømmere, Henrique Barbosa, Nicolas Dos Santos og Vinicus Waked.
Den internationale svømmeunion (FINA) appellerede imidlertid denne afgørelse til CAS og krævede karantæner på tre måneder til Cielo, Barbosa og Dos Santos og et års karantæne til Waked, som tidligere har været dømt i en dopingsag.
FINA fik dog kun medhold i appellen mod Vinicus Waked, som også CAS vælger at tildele et års karantæne. CAS holder fast i, at de tre andre svømmere kan nøjes med at få en advarsel.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde