CAS: Rusland-afgørelse kan ventes inden nytår
Wada-præsident Witold Banka venter i spænding på en afgørelse fra CAS i en sag om Rusland. (Arkivfoto) Foto: Denis Balibouse/Reuters
Denis Balibouse/Reuters
CAS har brugt de seneste dage på at behandle sagen om mulig udelukkelse af Rusland, og en afgørelse er på vej.
Den har trukket ud længe, men nu skulle den snart være på vej.
Sagen om mulig udelukkelse af Rusland ventes afgjort inden nytår, oplyser Den Internationale Sportsdomstol, CAS, torsdag aften.
Appelsagen om den fireårige karantæne til Ruslands antidopingagentur (Rusada) for udlevering af manipulerede data er blevet behandlet af CAS fra mandag til torsdag i denne uge.
- Det er vanskeligt at forudsige, præcis hvor lang tid denne proces vil tage.
- Når den præcise dato er klar, vil CAS offentliggøre på sin hjemmeside, hvornår beslutningen vil meldes ud, skriver CAS.
Sagen har været gået i stå hos CAS, der ligesom det meste af samfundet er blevet sat tilbage af coronapandemien.
Det er Det Internationale Antidopingagentur (Wada), som har givet Rusland karantænen på fire år.
Sagen var oprindeligt berammet til at blive behandlet i maj og senere juli, men blev udsat begge gange.
De seneste dages høringer med deltagelse af Wada og Rusada er foregået på et hemmeligt sted og delvist digitalt ved hjælp af videoseancer. Så det er sket uden for offentlighedens bevågenhed.
- Wada er tilfreds med, hvordan vi har præsenteret vores sag, og vi ser nu frem til panelets beslutning, siger Wada-præsident Witold Banka ifølge AFP.
Rusland blev straffet for først at tøve med at udlevere datamaterialet til Wada, og siden blev russerne fundet skyldige i at have manipuleret med data.
Som et resultat af manipulationen blev Rusland udelukket fra store mesterskaber i fire år.
Wada ønsker en kollektiv straf til Rusland som stat på baggrund af den systematiske doping, agenturet mener, der har været i landet.
Det er den straf, russerne har anket til CAS, som nu melder om en afgørelse i løbet af de kommende måneder.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker