Casillas: Godt vi indkasserede et nederlag
Borussia Dortmund kan måske have vækket noget i Real Madrid med tirsdagens 2-0-sejr i Champions Leagues kvartfinale.
Det mener Real Madrid-keeper Iker Casillas, som er lettet over, at spanierne klarede at gå samlet videre til semifinalen med en 3-2-sejr. Real Madrid havde vundet det første opgør med 3-0.
- Måske er det godt for os at få et "wake-up call" som det her fra tid til anden. Det er bedre, at det kom nu og ikke i de kommende kampe, der venter os, siger Iker Casillas ifølge Uefas hjemmeside.
Tyskernes Marco Reus scorede begge hjemmeholdets mål i første halvleg, mens Real Madrid-spilleren Angel Di Maria tillod sig at brænde et straffespark. Det var Iker Casillas ikke tilfreds med.
- Det første mål, vi indkasserede, var efter en fejl fra os, og det andet mål kom efter endnu en fejl på midtbanen. Vi brændte også et straffespark.
- Det gode var, at vi vidste, hvordan vi skulle håndtere at være under pres, siger Iker Casillas.
Real Madrid kæmper for tiden også en hård kamp om at vinde mesterskabet i den spanske Primera Division.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde