Casillas undskylder slettet tweet: Min konto blev hacket
Iker Casillas vogtede gennem 16 sæsoner målet for Real Madrid. Her fejrer han Champions League-sejren i 2014. (Arkivfoto). Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Målmandslegenden hævder, at hans Twitter-konto var hacket, da han tilsyneladende sprang ud som homoseksuel.
Den mangeårige målmand for det spanske fodboldlandshold Iker Casillas skabte søndag stor opmærksomhed, da han på sin Twitter-konto meddelte, at han er homoseksuel.
Siden har den tidligere Real Madrid-spiller dog slettet sit tweet, og nu forklarer han, at ubudne gæster havde skaffet sig adgang til hans konto.
- Hacket konto. Heldigvis er alt i orden. Undskyld til alle mine følgere. Og selvfølgelig mange undskyldninger til LGBT-miljøet, skriver Iker Casillas.
Ifølge målmandslegenden var han altså ikke selv afsender på den opsigtsvækkende besked, der tidligere søndag dukkede op på hans Twitter-profil:
- Jeg håber, I vil respektere mig: Jeg er homoseksuel, skrev han til sine 9,6 millioner følgere.
Inden tweetet blev slettet, nåede nyheden at sprede sig til medier over hele verden. Casillas' tidligere landsholdskollega Carles Puyol besvarede udmeldingen med en støttebesked.
Efterfølgende spekulerede spanske medier i, at beskeden er ment som en slags joke og en respons på mange kulørte historier om ham, siden han blev skilt fra sin hustru sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned