Casper Pedersen må nøjes med VM-sjetteplads efter styrt
Casper Pedersen sluttede på sjettepladsen i omnium ved VM. Foto: /ritzau/AP/Kin Cheung
/ritzau/AP/Kin Cheung
Casper Pedersen styrtede i omnium-konkurrencen i Hongkong og sluttede på en samlet sjetteplads.
Den danske cykelrytter Casper Pedersen blev nummer seks i omnium ved VM på cykelbanen i Hongkong lørdag.
Måske det kunne være blevet til mere, hvis han ikke var blevet ramt af uheld.
21-årige Pedersen kørte sig fra niende- til sjettepladsen i det afsluttende pointløb, men et styrt tidligt i tredje disciplin, udskilningsløbet, havde forinden kostet dyrt.
Det betød, at han reelt var uden for medaljekampen, skriver Danmarks Cykle Union (DCU) i en pressemeddelelse.
Casper Pedersen kom hurtigt på cyklen igen, men han var mærket af styrtet og røg allerede ud som nummer fire af de 21 ryttere.
I de to første afdelinger var Giant-Castelli-rytteren blevet nummer 11 i scratch og nummer fire i tempoløbet, hvor første rytter over målstregen i hver omgang scorer et point.
- Casper havde form til mere end en sjetteplads, lyder det fra landstræner Casper Jørgensen.
Søndag er VM's sidste dag. Her kører Casper Folsach og Niklas Larsen parløb. De to danskere vandt World Cuppen i Columbia tidligere på året.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned