Casper U. Mortensen: Har gjort hvad jeg kan
Onsdag morgen kom beskeden om, at Casper U. Mortensen blev skiftet ud af den danske trup ved EM i håndbold på hjemmebane.
Bjerringbro-Silkeborg-spilleren røg ud til fordel for Jesper Nøddesbo, men Casper U. Mortensen håber at komme i aktion igen ved EM.
- Mange tak for støtten. Synes jeg har gjort, hvad jeg kan. Er fuldstændig klar til at blive skiftet ind igen, skriver Casper U. Mortensen på sin Twitter-profil.
Venstrefløjen har ellers gjort det glimrende under EM, hvor han i fraværet af Anders Eggert fik næsten fuld spilletid i det indledende gruppespil.
Landstræner Ulrik Wilbek har mulighed for at lave endnu én udskiftning under slutrunden, og dermed kan Casper U. Mortensen fortsat håbe på at komme i spil.
Danmark møder i aften Island i den sidste kamp i mellemrunden ved EM.
Det danske hold har allerede vundet sin gruppe og møder enten Polen eller Kroatien i fredagens semifinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned