Caster Semenya glimrer ved sit fravær i Stockholm
Caster Semenya har tre gange vundet VM-guld i 800-meter-løb. Derudover er det blevet til to OL-titler i 2012 i London og fire år senere i Rio. (Arkiv) Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Den sydafrikanske løbestjerne Caster Semenya er ikke med ved torsdagens Diamond League-stævne i Stockholm.
Selv om hun ikke er til stede, så er Caster Semenya alligevel i fokus, når der torsdag afholdes Diamond League-stævne i Stockholm.
Den sydafrikanske løbestjerne plejer at deltage, når der afholdes Diamond League, men onsdag meddelte Semenya, at hun igen vil forsøge at bekæmpe en regel, om at kvinder med et naturligt højt testosteronniveau - som Semenya - skal tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere på eliteplan.
- Jeg er en kvinde, og jeg er en atlet i verdensklasse.
- Det Internationale Atletikforbund (IAAF) kan ikke få mig medicineret eller stoppe mig fra at være, som jeg er, sagde sydafrikaneren onsdag.
Sagen vil især få fokus i den svenske hovedstad, fordi det er første gang, at der i Diamond League-regi bliver afholdt 800 meter-løb, som Caster Semenya er tredobbelt verdensmester i, siden Den Internationale Sportsdomstol (CAS) 1. maj gav IAAF medhold i de nye regler om medicinering.
Heller ikke Francine Niyonsaba og Margaret Wambui, som Caster Semenya vandt foran, da hun i 2016 tog OL-guld i 800 meter-løb, er med torsdag, da de også er ramt af IAAF's regel.
- Jeg har ikke engang lyst til at træne, fordi jeg ikke ved, hvad jeg træner til, sagde Margaret Wambui tidligere på måneden.
Det er CAS' medhold i, at IAAF har ret til at indføre reglen om tvangsmedicinering, som Caster Semenya onsdag ankede til en domstol i Schweiz, hvor CAS har hjemme.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker