Caterham er kun en underskrift fra Formel 1-finalen
Marcus Ericsson i sin Caterham-racer, d. 23. august i år på Spa-banen i Belgien. Foto: AP/POLFOTO/arkiv
AP/POLFOTO/arkiv
Caterham regner med at køre sæsonens sidste Formel 1-grandprix i Abu Dhabi. Kun detaljer mangler.
Egentlig er Formel 1-teamet Caterham gået i betalingsstandsning, og dermed burde sæsonen være ovre for holdet.
Men trods afbud til de to seneste grandprixer håber teamet med de grønne biler at være med, når det sidste grandprix i år skal køres i Abu Dhabi i næste weekend.
- Vi er klar til afgang. Alt er pakket og klart. vi venter bogstaveligt talt bare på en underskrift, siger Finbarr O'Connell, der administrerer det økonomisk trængte hold.
Den kontrakt, der mangler at blive underskrevet, drejer sig om det sæde, der blev ledigt, da svenske Marcus Ericsson besluttede sig for at forlade teamet.
Det er nu på vej til at blive solgt til anden side, og pengene fra salget skal bruges til at dække udgifterne til løbet i Abu Dhabi.
Samtidig har Caterham startet et crowdfunding-projekt, som indtil videre har indbragt over én million pund.
Det er endnu ikke lykkedes for Caterham at hente point i de første 18 løb i sæsonen. Holdets bedste resultat er den 11.-plads, som Marcus Ericsson opnåede i Monaco.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet