Cathrine Grage føler, at hun kan præstere på et højere niveau end det, der kom til udtryk, da danskeren søndag blev næstsidst i hurtigløb på skøjter over 3000 meter.
Derfor ville den 33-årige dansker gerne have haft en ekstra chance for at levere varen.
- Jeg kan slå fem-seks af dem, der ligger foran mig, hvis jeg kører op til mit bedste. Men dette var ikke mit bedste løb, siger Cathrine Grage, der blev nummer 27 af 28 deltagere.
Danskeren, der har været ramt af forkølelse i dagene op til konkurrencen, følte sig hæmmet af, at OL-isen er hårdere end på banerne i Calgary og Berlin, hvor hun plejer at træne.
- Jeg skulle ikke have haft så travlt i starten og i stedet være gået efter at få en bedre rytme. Det vil give mig bedre mulighed for at trykke af i svingene, forklarer Cathrine Grage.
- Jeg havde en god rytme på langsiderne, og kunne jeg have brugt den i svingene, hvor jeg plejer at lave mest fart, så kunne det have været meget bedre, mener hun.
Danskeren skal på onsdag i næste uge i aktion på distancen over 5000 meter.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet