Det går i sneglefart for den britiske supersprinter Mark Cavendish, når det gælder udmeldinger om, hvor han skal køre på cykel fra næste sæson, når HTC-Highroad lukker.
Men en ting er sikkert. Han bliver ikke kollega med sin danske ven og nuværende sportsdirektør Brian Holm, som næste sæson er hos Quick Step.
Det fortæller en af Quick Steps ejere Bessel Kok til cyclingnews.com.
- Cavendish kommer ikke til at køre for os. Vi har haft diskussioner omkring hans fremtid, men vi er i fælles forståelse nået til den konklusion, at der ikke bliver tegnet en kontrakt, siger Bessel Kok.
Mark Cavendish blev verdensmester i København for to uger siden, og ved den lejlighed hævdede han, at aftalen for fremtiden endnu ikke var i hus.
Han svarede stort set alle spørgsmål omkring fremtiden med total tavshed, da han blev spurgt, men han gav et hint, da han pegede på sin verdensmester-trikot og sagde:
- Det bliver ikke dårligere med denne trøje.
Det har været forventet, at Mark Cavendish skal køre for Team Sky fra næste år.
Sky-ejeren Dave Brailsford har imidlertid indrømmet, at aftalen med Cavendish kun har været mundtlig, og at tingene har været komplicerede.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned