På dagen, hvor den britiske sprinter Mark Cavendish har vundet sin første etapesejr i dette års Giro d'Italia, er det også blevet til mindre pæn omtale af HTC-Highroad-rytteren.
To af britens konkurrenter beskylder ham nu for at have snydt på løbets første alvorlige bjergetape søndag.
Spanske Francisco Ventoso og brasilianeren Murilo Fischer mener begge, at Cavendish har holdt fast i en af feltets følgebiler på de hårde kilometer op til Etna. På etapen kom sprinteren blot 25 sekunder inden for tidsgrænsen.
- Han skal bare være glad for stadig at være med i løbet, lød det fra Ventoso før tirsdagens etape, hvor Cavendish sejrede.
- Han skulle være blevet diskvalificeret for at være blevet hjulpet af en bil i lang tid undervej på stigningen til Etna.
- Det er beskæmmende. Alle andre dræber sig selv for at komme til toppen inden for tidsgrænsen, fortsatte Ventoso.
Garmin-Cervélo-sprinteren Murilo Fischer supplerer på sin Twitter-side:
- Utroligt. Han siger, at han vil vinde en etape for enhver pris, og så kører han 10 kilometer, hvor han holder fast i en bil.
Cavendish afviser selv, at der skulle være hold i beskyldningerne, og det lykkedes altså for ham at få sin etapesejr tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker