Garmin-Cervèlo-mandskabet vader i succes indtil videre i årets Tour de France.
Søndag vandt holdet den prestigefyldte holdtidskørsel, og mandag lykkedes det på fornem vis at tage fusen på superstjernen Mark Cavendish fra HTC-Highroad.
Tyler Farrar vandt 3. etape efter massespurt, og norske Thor Hushovd forblev i gult.
En velkørende Lars Bak havde ellers sørget for højt tempo i feltet, og HTC-Highroad fik i det hele taget en etape, som de gerne ville have den.
Udbryderne blev hentet, det endte i en spurt, og det hvide HTC-tog blev startet. Garmin-Cervèlo var bare ikke indstillet på, at lade Mark Cavendish hente sin 16. etapesejr, og briten måtte skuffende nøjes med femtepladsen på etapen.
Norske Thor Hushovd viste stor klasse.
Med den gule trøje på skuldrene og en status som forsvarende verdensmester ofrede den store nordmand sig 100 procent for sin holdkammerat i den afgørende spurt.
En glad Tyler Farrar kunne glæde sig over karrierens første etapesejr i Touren - og så endda på den amerikanske uafhængighedsdag - 4. juli.
- Det er fantastisk, jeg har jagtet denne sejr længe, det er ubeskriveligt endelig at få den, siger Tyler Farrar, der roste sin norske holdkammerat, Thor Hushovd.
- At have verdensmesteren kørende i den gule trøje til at køre spurten for sig, så kan man vist ikke bede om mere, sagde Tyler Farrar.
Amerikanske Farrar vandt spurten foran Romain Feillu og Jose Joaquin Rojas.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker