Cavendish forlader Tirreno-Adriatico med brækket ribben
En forslået Mark Cavendish kæmpede sig i mål, men faldt for tidsgrænsen på 1. etape. Foto: Scanpix/Dario Belingheri
Scanpix/Dario Belingheri
Mark Cavendish endte uden for tidsgrænsen på 1. etape, hvor han brækkede et ribben.
Supersprinteren Mark Cavendish (Dimension Data) er færdig i det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico, inden det for alvor er kommet i gang.
Den 32-årige brite styrtede på onsdagens holdtidskørsel, der udgjorde 1. etape af det stærkt besatte løb.
Han gennemførte etapen, men kom i mål uden for tidsgrænsen. Det betyder, at han ikke stiller til start på 2. etape.
Efter at være kommet i mål blev Cavendish kørt på hospitalet, hvor det blev konstateret, at han har brækket et ribben.
- Han væltede ret voldsomt med 55 kilometer i timen og fik adskillige hudafskrabninger på knæ, hofter, hænder og nogle hævelser i ansigtet, siger holdlæge Jarrad van Zuydam.
- Han havde store smerter i ribbenene, så vi fik lavet en røntgenundersøgelse, der viste en fraktur på syvende ribben i højre side.
- Planen var at lade ham starte på 2. etape, men desværre var han faldet for tidsgrænsen, så han får ikke lov at starte, lyder det.
2. etape ligner ellers en oplagt sprinteretape. Den byder på 167 stort set flade kilometer fra Camaiore til Follonica.
Mark Cavendish har haft en uheldig start på sæsonen. Onsdagens etape var hans første løb, siden han styrtede og udgik af Abu Dhabi Tour i slutningen af februar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde