Cavendish-hold kommer til Post Danmark Rundt
Antallet af deltagende hold i årets Post Danmark Rundt er nu oppe på 17, efter at Danmarks Cykle Union (DCU) mandag kunne fortælle, at Omega Pharma-Quick-Step sender et hold til det danske løb.
Omega Pharma-Quick-Step har danske Brian Holm som sportsdirektør, og holdets største stjerne er supersprinteren Mark Cavendish. Det er uvist, om Cavendish er med på holdet i Danmark.
- Vi har endnu ikke fået bekræftet, hvilke ryttere Omega Pharma-Quick-Step stiller med i Post Danmark Rundt, men vi ved jo, at Mark Cavendish har en særlig kærlighed for Danmark.
- Det var jo her, han blev verdensmester i 2011, siger løbsdirektør Jesper Worre i en pressemeddelelse.
- Derfor håber vi meget, at han kommer til Danmark igen, men under alle omstændigheder er vi rigtig glade for at kunne byde Omega Pharma-Quick-Step velkommen til Post Danmark Rundt, og vi har fået garanti for, at de kommer i stærk opstilling.
Cavendish er noteret for fire store sejre på dansk jord.
I 2007 vandt han 6. etape af Post Danmark Rundt, i 2011 blev han verdensmester på Geels Bakke i Rudersdal, og i 2012 vandt han først 2. etape af Giro d'Italia i Herning og siden 6. etape af Post Danmark Rundt - igen på Frederiksberg Allé.
Årets Post Danmark Rundt køres fra 31. juli til 4. august med start i Silkeborg og mål på Frederiksberg Allé.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde