Mark Cavendish tror, at linjeløbet ved VM i København er hans hidtil bedste chance for at trække i regnbuetrøjen. Det er især rutens flade profil og et stærkt britisk hold, som giver grund til optimisme.
- Ruten og vores hold gør, at jeg tror, det er min bedste VM-chance i karrieren, siger HTC-Highroad-rytteren til BBC.
I sidste måneds Tour de France vandt Cavendish fem etaper og den grønne pointtrøje. Sejrene blev hentet på de flade etaper efter stærkt arbejde fra holdet i fronten af feltet, herunder danske Lars Bak.
Når startskuddet går den 25. september bliver taktikken nogenlunde den samme, bortset fra at det er landshold og ikke et firmahold, som skal hjælpe ham.
- Ruten er ikke pandekageflad, men den er flad. Det er en teknisk rute, så vi skal sidde fremme det meste af tiden. Men vi kommer med et stærkt hold og er favoritter til at vinde, siger han.
VM-løbet starter på Rådhuspladsen, hvorefter feltet cykler 28 kilometer, inden løbet rammer den 14 kilometer lange rundstrækning ved Rudersdal i Nordsjælland, der skal køres 17 gange, før verdensmesteren efter i alt 260 kilometer bliver fundet på Geels Bakke.
Cavendish bekræftede i går, at han besluttet sig for et hold til den kommende sæson. Den nuværende HTC-Highroad-rytter vil dog endnu ikke sige hvilket mandskab, der er tale om.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde