Med sejren på Tourens 7. etape er Mark Cavendish den eneste rytter i feltet, som har vundet to etaper i løbet. Alligevel tror han ikke på, at han kan vinde løbets pointtrøje.
- Den største hindring i forhold til at vinde den grønne trøje er, at der mangler massespurter her i løbet. Det gør det svært for mig at vinde, siger Mark Cavendish.
HTC-Highroads sprinter mener, at ruten ligger bedre til ryttere med andre kvaliteter end hans.
- Jeg tror mere på ryttere som Philippe Gilbert eller Joaquin Rojas. Men det er ikke sådan, at jeg ikke vil forsøge. Jeg vil samle så mange point, som jeg kan, men det bliver vanskeligt, siger Mark Cavendish.
Det har været diskuteret, hvorvidt ændringen af reglerne i pointkonkurrencen ville være en fordel eller ulempe for den hurtige brite.
De nye regler betyder, at der bliver to pointspurter i løbet. En undervejs og en på målstregen.
- Det er det spørgsmål, jeg er blevet spurgt flest gange, siden ændringerne kom. Men det er ikke det vigtigste. Det er manglen på massespurter.
- Og det siger jeg ikke, fordi det er mere rigtigt eller forkert, at det er sådan, siger Mark Cavendish.
Lørdag kan briten tage en slapper, da feltet skal op i et terræn, hvor han er uden chancer for sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker