Mark Cavendish kørte sig i den grønne pointtrøje i Tour de France, men trøjen fylder ifølge Team Columbias sportsdirektør, Brian Holm, ikke meget for sprinteren
Med sin fjerde etapesejr i årets Tour de France overtog Mark Cavendish onsdag løbets grønne pointtrøje, men ifølge Team Columbias sportsdirektør, Brian Holm, kredser den britiske sprinters tanker ikke om trøjen.
- Cavendish tager det afslappet med den grønne trøje. Målet er stadig at få ham til Paris, og det siger han også selv, siger Brian Holm.
Mark Cavendish har et stort ønske om at vinde Tour'ens afsluttende etape til Champs-Élysées i Paris, men inden da venter Alperne, hvor en rytter som norske Thor Hushovd (Cervélo) er bedre rustet til at hente point i kampen om pointtrøjen.
- Thor er en hårdfør rytter, og han kommer til at tage point på nogle af de etaper, hvor Cavendish ikke kan sidde med, siger Brian Holm.
Mark Cavendish fører pointkonkurrencen med 176 point, mens Thor Hushovd på andenpladsen har 169 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker