I lang tid var 10. etape af Tour de France noget af en langgaber, men der blev kørt igennem til slut, hvor Mark Cavendish tog sin tredje etapesejr.
Mark Cavendish er urørlig i massespurterne i årets Tour de France. Det viste briten nok en gang, da han tirsdag vandt 10. etape af årets løb. Han henviste Thor Hushovd og Tyler Farrar til de følgende pladser.
Det blev en etape, som det ikke vil tage lang tid at glemme igen. Der blev på det meste af etapen både kørt langsomt og kedeligt, og et udbrud på fire mand fik lov at få masser af tv-tid, men det sløvt trillende felt havde hele tiden styr på afstanden, og udbryderne blev spist bagfra med lidt under to kilometer igen.
Selv om der var fint væddeløb mod etapens slutning, kunne det dårligt ændre på, at det aldrig blev den dag, løbsarrangørerne havde drømt om. På den franske nationaldag havde løbsledelsen besluttet, at der ikke måtte køres med radioer i rytternes ører. Det skulle animere rytterne til at køre mere spontant - som i de gode gamle dage. Holdene har været sure over dette tiltag, og længe syntes det nærmest som om, at rytterne kørte demonstrativt langsomt.
For Team Saxo Bank bød turen på et styrt til norske Kurt-Asle Arvesen, der med 100 kilometer igen røg ned og slog sin venstre skulder hårdt. Han var flere gange i kontakt med løbets læge og lå allerbagest i feltet hele vejen ind til mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker