Cecilie Uttrup kører sig på sjettepladsen i kvindernes Giro
Cecilie Uttrup Ludwig vandt for nylig sit tredje danske mesterskab i enkeltstart på stribe. Foto: Marit Hommedal/Ritzau Scanpix
Marit Hommedal/Ritzau Scanpix
Danske Cecilie Uttrup holder sig til i toppen af klassementet i etapeløbet Giro Rosa.
Mens mange cykelinteresserede øjne er rettet mod Frankrig og Tour de France, leverer danske Cecilie Uttrup Ludwig gode resultater i Italien.
Onsdag kørte den danske cykelrytter fra holdet Cervelo-Bigla i mål som nummer ti på sjette etape af Giro Rosa, der er kvindernes Giro d'Italia.
Uttrup var 35 sekunder efter Amanda Spratt (Mitchelton-Scott), som vandt onsdagens 114,1 kilometer lange etape og fører det samlede klassement.
Her ligger Uttrup på sjettepladsen efter onsdagens præstation. Danskeren er et minut og seks sekunder fra førstepladsen.
22-årige Uttrup var også med i det italienske etapeløb i 2017, hvor det blev til en samlet 16.-plads. Hun vandt samtidig løbets ungdomskonkurrence.
Rytterne kører ti etaper i kvindernes Giro d'Italia. Torsdag går det løs med en enkeltstart på 15 kilometer. Det er anden tidskørsel i løbet, som blev åbnet med en holdtidskørsel, hvor Uttrup og co. tog fjerdepladsen.
Cecilie Uttrup vandt for nylig DM i enkeltstart for tredje år i træk.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker