Celtic-boss om kasakhiske klø: Vi slår dem i Skotland
Celtic-manager Neil Lennon tror fortsat på, at den skotske mesterklub vil spille sig i Champions Leagues gruppespil til trods for tirsdagens uventede nederlag i Kasakhstan.
Skotterne tabte med 0-2 til de kasakhiske mestre fra Shakhter Karangandy.
- Det var et skuffende resultat. Vi burde have scoret, for det ville stille returopgøret i et helt andet lys. Men det er ikke ovre, for vi skal mødes på Celic Park, siger Neil Lennon til BBC med henvisning til returopgøret om en uge.
Selv om Celtic dominerede og havde bolden i lange perioder, så bragte hjemmeholdet sig foran efter 12 minutter. Sejrsmålet blev scoret et kvarter før slutfløjt.
- Der er meget at tygge på.
- Shakhter overraskede os ikke. De smed boldene fremad, som vi havde forventet.
- Deres mål til 2-0 var heldigt, da det første skud blev blokeret. Så fik de et nyt skudforsøg, som så endte med at blive prikket i mål.
- En del af mine spillere må være skuffede over deres præstation i dag. Vi skal hurtigt blive bedre, siger Neil Lennon forud for næste uges returkamp, hvor der står millioner af kroner på spil.
- Jeg har ikke tal på, hvor man chancer vi havde, men når man ikke udnytter dem, så gør man livet svært for sig selv, siger Celtic-manageren.
- Jeg troede, at vi ville score, men nu har vi gjort det lidt sværere for os selv. Jeg mener trods alt, at vi har kvalitet nok i holdet til at gå videre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned