Celtic-englænder vil gerne spille for Hjulmands landshold
Matt O'Riley (til venstre) fejrer sit første mål i Celtic-trøjen, da han i sidste uge scorede mod Aberdeen i den skotske række. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Matt O'Riley, der denne vinter er skiftet til den skotske storklub Celtic, vil gerne spille for Danmark.
Celtic-spilleren Matt O'Riley har en lille drøm om at spille fodbold for det danske landshold.
Den 21-årige midtbanespiller har optrådt for de engelske ungdomslandshold, men O'Riley har danske aner, hvilket gør det muligt for ham en dag at stille op for Danmark.
Det fortæller Celtic-spilleren i et interview med footballscotland.co.uk.
- Jeg har spillet for de engelske ungdomslandshold, men jeg føler mig også ret så dansk.
- Min mor er dansk, og jeg kan tale sproget nogenlunde. Jeg forstår en hel del, så på den måde er det slet ikke noget, der er udelukket.
- Hvis jeg bliver udtaget til det danske landshold, så ville jeg ikke sige nej, siger Matt O'Riley til mediet.
Denne vinter skiftede midtbanespilleren fra MK Dons i den tredjebedste engelske række til den skotske storklub Celtic, hvor han har fået en lovende start.
O'Riley har siden skiftet fået masser af spilletid, og forleden scorede han også sit første mål, da Celtic slog Aberdeen 3-2 i den skotske række.
Torsdag aften kan han få sin debut på den europæiske scene, når Celtic møder norske Bodø/Glimt i Conference League.
For nylig fortalte talentudviklingschef i Dansk Boldspil-Union (DBU), Flemming Berg, til Tipsbladet, at DBU er i kontakt med O'Riley.
- Vi har løbende holdt øje med ham, og hvis han er dygtig nok på et tidspunkt, så bliver han indkaldt til de danske ungdomslandshold, sagde Flemming Berg til Tipsbladet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker