Celtic må undvære 14 spillere og cheftræneren i ligakamp
Celtic røg i februar 2020 ud af Europa League med et samlet nederlag til FC København. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Celtic stiller op til mandagens ligakamp mod Hibernian, selv om en stor del af storklubbens trup er isoleret.
Den skotske mesterklub Celtic kommer på en vanskelig opgave mandag aften i den skotske Premier League.
Den franske forsvarsspiller Christopher Jullien er blevet smittet med coronavirus, og det smittetilfælde lammer nu hele klubben, selv om alle hans holdkammerater og medlemmer af trænerstaben har afgivet negative prøver.
13 spillere samt manager Neil Lennon og assistenttræner John Kennedy er alle at betragte som nære kontakter til den smittede franskmand, og de er derfor blevet isoleret. Klubben har ikke sat navne på de 13 isolerede spillere.
På trods af de mange afbud "vil Celtic selvfølgelig gennemføre aftenens kamp mod Hibernian som planlagt". Det skriver klubben på sin hjemmeside bare otte timer før første fløjt.
Det afbudsramte Celtic-hold er presset til en sejr i mandagens kamp. Holdet er hele 22 point efter ærkerivalen Rangers FC, men Celtic har også spillet fire kampe færre end rivalen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker