Celtic tæt på Champions League-knockout i Polen
De skotske fodboldmestre, Celtic, ligner ikke en deltager i Champions League i denne sæson.
Onsdag aften tabte holdet ude med 1-4 til polske Legia Warszawa i den første af to kampe i tredje kvalifikationsrunde.
Legia slog til med to mål i de sidste seks minutter af kampen, så et hæderligt 1-2-nederlag blev forvandlet til et langt mere alvorligt et af slagsen for Celtic og klubbens nye manager, norske Ronny Deila.
Det polske hold kunne have scoret flere gange tidligere i kampen, men Legias anfører, Ivica Vrdoljak, misbrugte to straffespark.
Celtic kom foran 1-0, men holdet blev ramt af en udvisning ved stillingen 1-2, da Efe Ambrose røg ud kort før pausen.
Legia Warszawa trænes af en anden nordmand, den tidligere topspiller Henning Berg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned