Celtic-træner: En lige kamp i 80 minutter
Med 0-3 på hjemmebane mod Juventus har Celtic så godt som udspillet sin rolle i dette års Champions League, men trods den resultatmæssige skuffelse tirsdag aften har træner Neil Lennon roser til sit mandskab.
- Vi var gode. De sidste 10 minutter mistede vi lidt af troen, specielt efter Juventus' andet mål, siger Neil Lennon ifølge 3+
Juventus kom tidligt foran, men efter den dukkert kom skotterne fint tilbage og skabte en intens kamp, der først blev afgjort, da Claudio Marchisio scorede til 2-0 for Juventus 13 minutter før tid.
- Det første mål var noget skidt, men vores reaktion var fantastisk. Vi havde en stor chance for udligning, men det lykkedes ikke. I 80 minutter var der ingen forskel på de to hold, lyder analysen fra Celtic-bossen.
Nu venter en nærmest umulig opgave i Torino den 6. marts, hvor skotterne, der traditionelt har det svært på udebane i Champions League, skal vinde med mindst tre mål.
Lennon gør sig da heller ikke de store illusioner før returkampen.
- Vi vil prøve at få en kamp ud af det og måske lukke lidt af hullet, siger Neil Lennon.
De to hold mødes igen den 6. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet