Celtics fortsætter vild stime med sejr over NBA-mestrene
Boston Celtics har vundet 14 kampe i træk, efter at holdet natten til fredag slog Golden State Warriors.
Boston Celtics formåede natten til fredag at holde liv i en imponerende stime af sejre i verdens bedste basketball-liga, NBA.
Med en hjemmesejr på 92-88 over NBA-mestrene fra Golden State Warriors tog Celtics-mandskabet således sin 14. sejr i træk.
Dermed udbygger holdet sin føring i Eastern Conference, som Celtics nu fører med 14 sejre og to nederlag indtil videre. Warriors ligger i toppen af Western Conference med 11 sejre og fire nederlag.
Natten til fredag var der på forhånd lagt op til et spændende kamp mellem de to mest formstærke mandskaber i NBA.
Og undervejs lignede det flere gange, at Warriors, der inden kampen havde vundet syv kampe i træk, ville trække det længste strå.
Et par mindre comebacks af værterne betød dog, at stillingen var helt lige, da kampen skulle afgøres i fjerde quarter.
Stillingen var 88-88 med lidt over et minut tilbage.
Og her var det så Celtics' helt store profil i den indeværende sæson, Kyrie Irving, der tog ansvar. Han fik tilkæmpet sig to straffekast, som han begge sendte i kurven til en føring på 90-88.
På de efterfølgende angreb formåede Warriors ikke at score, og til sidst var Celtics' 19-årige førsteårsspiller, Jayson Tatum, iskold, da han scorede på to straffekast og gjorde det til slutresultatet 92-88.
Jaylen Brown blev hjemmeholdets topscorer med 22 point, mens Kevin Durant blev noteret for 24 point for Warriors. Warriors-stjernen Stephen Curry havde en stille dag på kontoret og måtte nøjes med seks point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet