Træneren for den skotske fodboldklub Celtic, Neil Lennon, har sammen med to velkendte fans af klubben været mål for pakkebomber, som var specielt designet til at "dræbe eller lemlæste".
Det oplyser det skotske politi ifølge nyhedsbureauet AFP.
Man troede egentlig først, at pakken, der var adresseret til Neil Lennon, var en spøg, da den blev fundet på et postkontor den 26. marts.
Men Strathclyde Politi oplyser nu, at man tager sagen yderst alvorlig og har valgt at sætte en efterforskning i gang.
Beslutningen kom, efter at man fandt ud af, hvor ekstrem farlig pakkebomben faktisk viste sig at være.
Neil Lennons fodboldmandskab ligger i øjeblikket nummer to i den bedste skotske fodboldrække efter ærkerivalerne Glasgow Rangers.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker