Cesar Santin: Nej, det er mit straffespark
Nicolai Jørgensen øjnede et hattrick kort før pausen i FC Københavns 4-0-hjemmesejr over AaB søndag aften i Superligaen.
Men offensivspilleren, der scorede målene til 1-0 og 2-0, fik ikke lov til at tage det straffespark, som den brasilianske angriber Cesar Santin eksekverede til 4-0.
- Ja, selvfølgelig ville jeg gerne tage det straffespark, men Cesar er måske mere sikker, end jeg er. Han havde også brug for at score.
- Jeg spurgte ham lige og lagde lige en billet ind, men jeg fik hurtigt at vide, at det tog han sig af. Så var der ikke mere i det. Han sparkede et fantastisk straffespark, så det var fedt og tillykke til Cesar, siger Nicolai Jørgensen.
Humøret var dog i top trods Santins nej og det manglende hattrick. Nicolai Jørgensen var nemlig tilbage i startopstillingen for første gang i over en måned, efter at en fiberskade har holdt ham ude.
Han indrømmer at være blevet lidt rørt ved at gøre comeback i Superligaen og så score to gange i første forsøg.
- Det har været hårdt at sidde ude. Jeg elsker fodbold rigtig meget og tager altid følelserne med på banen. At sidde ude i over en måned behager mig ikke, så at komme tilbage og lave to mål foran hjemmepublikummet var stort, siger Nicolai Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned