Arsenal har forstærket truppen inden det vigtige Champions League-møde med Shakhtar Donetsk tirsdag. Anfører Cesc Fabregas er meldt klar igen efter den skade, der har holdt ham ude af holdet i en måneds tid.
Om spanieren så også kommer til at spille mod ukrainerne, er fortsat et åbent spørgsmål.
- Cesc har forberedt sig godt. Han har haft et lille tilbagefald, men er kommet over det og er hundrede procent klar til at spille. Men om jeg lader ham starte inde eller ej, ved jeg endnu ikke, siger Arsenal-manager Arsene Wenger, som dog understreger, at Fabregas har stor betydning for holdet.
- Vi ved, hvor stor indflydelse han har på holdet. Han er vores leder, vores pasingsspiller, han står for mange oplæg og har lavet pænt med mål. Ideelt set vil man altid gerne have ham på holdet, siger Wenger.
Nicklas Bendtner, der har haft lyskeproblemer, men som fik godt 10 minutter i weekendens Premier League-kamp mod Birmingham, er også med i truppen. Det samme er Theo Walcott, der har bøvlet med en skadet ankel.
Både Arsenal og Shakhtar har lagt ud med to sejre i turneringen, og derfor afgør det indbyrdes møde, hvem der skal ligge øverst i tabellen halvvejs inde i gruppespillet.
- Det er en nøglekamp, fordi den giver os mulighed for mere eller mindre at sikre os kvalifikation til næste runde, siger franskmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde