Arsenal får muligvis en joker med i det kommende stormøde med Manchester United på mandag om en uge. Anfører Cesc Fabregas oplyser således, at han satser på at være klar til den vigtige topkamp i Premier League.
- Jeg er glad for at kunne sige, at alting går efter planen i forhold til min genoptræning, siger den spanske midtbanespiller til avisen The People.
Fabregas, der gennem flere år har været bindeledet på Arsenals midtbane, har siddet ude i de seneste to kampe på grund af en muskelskade.
Skaden pådrog han i Champions League-kampen mod Braga, og det var frygtet, at han skulle sidde ude i yderligere to uger.
- Vi har forsøgt nogle nye behandlingsformer, og forhåbentlig kan de gøre en forskel. Jeg har det godt, og jeg føler mig godt tilpas og udhvilet. United-kampen er målet, og forhåbentligt får vi det til at ske, siger Fabregas.
Manchester United og Arsenal kæmper i øjeblikket om førstepladsen i Premier League med Chelsea på tredjepladsen
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde