Den tjekkiske målmand forlængede mandag sin kontrakt med de nykårede Champions League-mestre med fire år, så han bliver i klubben frem til sommeren 2016.
- Jeg håber, at de næste fire år bliver lige så succesfulde som de foregående otte år, jeg har tilbragt i klubben, siger Petr Cech til Chelseas hjemmeside.
Målmanden kom i 2004 til Chelsea fra franske Rennes, og han vil således nå op på 12 år hos englænderne, når kontrakten udløber.
30-årige Petr Cech var en af Chelseas store helte, da klubben forrige lørdag vandt Champions League for første gang efter en nervepirrende straffesparkkonkurrence mod Bayern München.
Ved stillingen 1-1 i den forlængede spilletid reddede han et straffespark fra Bayerns Arjen Robben.
Petr Cech reddede derudover forsøg fra tyskernes Ivica Olic og Bastian Schweinsteiger i straffesparkkonkurrencen, og han var således stærkt medvirkende til Chelseas triumf på Allianz Arena i München.
Petr Cech har spillet 369 kampe for Chelsea.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker