Champions League vokser og får lillesøster

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra 2025/26 ændrer Women's Champions League format, og der indføres en ny sekundær og endnu unavngiven turnering for de næstbedste. Herunder følger de vigtigste ændringer.

* 18 hold får plads i Champions League-gruppespillet mod 16 hold i det nuværende format.

* I stedet for fire grupper med hver fire hold bliver gruppespillet til en stor gruppe med 18 hold.

* Alle spiller seks kampe - tre ude og tre hjemme - i gruppespillet mod seks forskellige hold.

* Efter de seks runder kvalificerer top-4 sig til kvartfinalerne. Nummer 5-12 spiller en playoffrunde - ude og hjemme - og vinderne går videre til kvartfinalerne. Nummer 13-18 ryger helt ud af Europa.

* Den nye sekundære turnering bliver spillet efter et rent knockoutformat med en ude- og en hjemmekamp. Den kommer til at bestå af seks runder - første runde, anden runde, ottendedels-, kvart-, semifinale og finale.

* Danmark har de seneste mange år haft guld- og sølvvinderen med i Champions League-kvalifikationen. Sådan bliver det som udgangspunkt også i det nye format. Begge får dog en ny chance i den nye turnering, hvis ikke de kvalificerer sig til Champions League. Desuden er bronzevinderen også kvalificeret til den nye sekundære turnering.

Kilde: Uefa.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.