Chance for ti danske medaljer ved svømme-VM
Det vil nok være lige lovlig optimistisk at håbe på, men de danske svømmere har reelt en chance for at nå 10 medaljer ved årets kortbane-VM i Istanbul.
Lørdag nåede delegationen op på syv medaljer, og søndag morgen sikrede Rikke Møller Pedersen sig en plads i finalen i 200 meter bryst, så der nu er tre danske chancer igen, inden stævnet lukker og slukker søndag.
Også Jeanette Ottesen og Mads Glæsner skal svømme finaler søndag aften i den tyrkiske millionby. Ottesen skal svømme 50 meter fri-finale, mens Glæsner er med i 1500 meter fri. Jeanette Ottesen kvalificerede sig til finalen lørdag aften ved at vinde sin semifinale.
Rikke Møller Pedersen svømmede sig søndag i 200 meter-finalen ved at tage en andenplads i sit indledende heat med tiden 2.18,65 minutter.
Lotte Friis og Mie Ø. Nielsen havde chancen for at nå aftenens finale i 200 meter fri, men de nåede lige akkurat ikke at kvalificere sig. De blev henholdsvis nummer ni og 10.
De er dog begge reserver til finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde