Charlton lejer Simon Makienok i Palermo
Simon Makienok er i den kommende sæson udlejet til den engelske Championship-klub Charlton.
Den tidligere Brøndby-angriber Simon Makienok skal i den kommende sæson optræde for Charlton i den næstbedste engelske fodboldrække.
Charlton har hentet den lange angriber ind på en etårig lejeaftale efter et mislykket ophold i italiensk fodbold.
Det skriver Charlton på sin hjemmeside.
Klubbens israelske manager, Guy Luzon, ser frem til at få et nyt våben i angrebet.
- Nu har vi en spiller, der rigtigt kan udfylde nier-positionen, som vi har kigget efter. Han vil forstærke vores angreb, og hans højde vil give os en anden dimension, som forsvarerne vil finde det svært at spille imod, siger manageren.
Den mere end to meter høje angriber kan i Charlton komme til at indgå i en angrebsduo med den tidligere FC København-angriber Igor Vetokele.
Selv glæder Makienok sig også til at prøve kræfter med engelsk fodbold, der er kendt for at være fysisk betonet.
- Jeg er meget glad for, at jeg får muligheden for at spille her, fordi jeg har altid følt, at engelsk fodbold passer mig rigtig godt. Det er en drøm at skulle spille i England, og jeg har en rigtig god fornemmelse, siger Makienok.
Den 24-årige dansker blev for et år siden solgt fra Brøndby til Palermo, der gav ham en kontrakt frem til sommeren 2018.
Simon Makienok formåede dog ikke at spille sig på holdet i det sydlige Italien, hvor han blot fik 56 minutter som indskifter i sidste sæson.
Han får trøje nummer ni i Charlton.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde