Chavanel forsvarer sidste års sejr i Panne
Med en fabelagtig enkeltstart sikrede Sylvain Chavanel fra Omega Pharma-Quick Step sig for andet år i træk sejren i det belgiske cykelløb Tre dage ved Panne.
Franskmanden brugte kun 18,02 minutter på den afsluttende enkeltstart over knap 15 kilometer.
Det var 17 sekunder hurtigere end nærmeste konkurrent, og dermed strøg Chavanel til tops i den samlede stilling.
Han bliver således den første rytter siden belgieren Eric Vanderaerden, der vinder løbet to gange i træk.
Tidligere på torsdagen blev løbets tredje etape kørt, og den blev vundet af nordmanden Alexander Kristoff, som dermed overtog førertrøjen midlertidigt. Kristoff, der vandt OL-bronze sidste år, endte på en samlet andenplads.
Sidstedagen foregik uden deltagelse af flere store profiler. Peter Sagan, der vandt første etape, Tom Boonen og Luca Paolini er blandt de ryttere, der satser på et godt resultat i søndagens Flandern Rundt.
De valgte af samme årsag at droppe de to sidste deletaper og forlade løbet før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker