Chaves sætter alle på plads i Herald Sun Tour
Lasse Norman Hansen fik sin sag for, da 3. etape af Herald Sun Tour gik op ad. Foto: Reuters/Ntb Scanpix/arkiv
Reuters/Ntb Scanpix/arkiv
Esteban Chaves vandt 3. etape i Herald Sun Tour og fører også i den samlede stilling. Danskerne faldt fra.
Esteban Chaves (Mitchelton-Scott) satte tingene grundigt på plads på 3. etape af det australske cykelløb Herald Sun Tour.
Den colombianske klatrer udnyttede til fulde, at rytterne skulle over tre kategoriserede stigninger undervejs.
Den sidste stigning strakte sig over 20 kilometer op til målet på Lake Mountain, og her angreb Chaves, før han i ensom majestæt krydsede målstregen 42 sekunder foran Alexander Evans (Mobius).
I den samlede stilling er Esteban Chaves henholdsvis 32 og 39 sekunder foran nummer to og tre - holdkammeraterne Cameron Meyer og Damien Howson.
Danske Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport), som førte løbet inden 3. etape, tabte 7 minutter og 19 sekunder og røg ned på 29.-pladsen.
Bedste dansker i den samlede stilling er nu unge Niklas Eg (Trek) på 12.-pladsen. På etapen sluttede han som nummer 13, blot 1 minut og 12 sekunder efter vinderen.
Løbet slutter søndag med en rundstrækning, der inkluderer fem passager af Kinglake-stigningen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet