Team Danmark er klar til at støtte et partnerskab mellem Danmarks førende tenniskvinde, Caroline Wozniacki, og den bedst placerede mand, Frederik Løchte Nielsen, frem mod et OL, mener Team Danmark.
- Jeg synes, der er et stort sportsligt perspektiv i at lade Caroline spille mixed double med Frederik Løchte. Det virker som et spændende projekt, som vi gerne vil støtte, siger direktør i Team Danmark, Michael Andersen til B.T.
Endnu har Caroline Wozniacki ikke meddelt, om hun har interesse i den mixed double. Hun arbejder dog allerede på OL-deltagelse i damedouble med Malou Ejdesgaard.
Frederik Løchte, som aktuelt ligger nummer 307 på mændenes rangliste, vil gerne spille med Wozniacki.
- Jeg skulle være tosset, hvis jeg ikke sagde, at det kunne være sjovt. Hvis Caroline er med på det, og muligheden byder sig, så vil jeg vildt gerne med på projektet, siger han.
Talentudviklingschef Mikkel Nørby afventer at høre, hvad familien Wozniacki beslutter, før Frederik Løchte ændrer sit træningsprogram.
- Hvis Frederik målrettet skal satse på double fremover, så kræver det en tilkendegivelse fra familien Wozniacki, at Caroline ønsker at satse på mixed doublen til et OL, siger Mikkel han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde